Om mig og opdrættet

MacDuff opdræt ligger i Århus og har i øjeblikket omkring 8 dyr i stalden.
Mine dyr går sammen med Signes dyr fra MacLeods opdræt.
Stalden er indrettet i vores ene værelse, med skabsbure og et par enkelte tremmebure.
MacLeod er vores avl af kæledyr og MacDuff er vores avl af skiffergrå.

Det hele begyndte i 2003, da Signe forærede mig mine første tre marsvin.
Dem hyggede jeg mig meget med.
Signe og jeg blev så kærester og vi flyttede rundt på vores dyr, så nogen boede hos mig og nogen hos hende. Hun havde nemlig allerede en del dyr og havde ikke plads til dem alle sammen hjemme hos sig selv.

MacLeod blev vores første opdræt og har været vores fælles projekt ind til nu, hvor jeg har fået mit eget opdræt.
Jeg havde hurtigt fundet interesse i avl og udstilling af skiffergrå, da vi havde købt vores første skiffergrå marsvin af Tinna fra Paimonahs, så da jeg blev meldt ind i DMK, var det ved at være tid til at realisere mit ønske om mit eget opdræt af skiffergrå.

Navnet MacDuff kom sig af at vi fik et kuld med en af mine hunner og derfor fik jeg lov at navngive ungerne.
Det var vores D-kuld og en af ungerne kom til at hede Duff.
Først troede jeg at jeg havde opfundet et helt nyt navn ud af ingenting. Men da jeg søgte efter skotske navne til mit opdræt, fandt jeg ud af at en klan i Skotland hed MacDuff.
Det var så sjovt og pudsigt, at jeg besluttede mig for at det måtte mit opdræt altså hede.

Jeg vil forsøge at bygge en bestand op, så jeg får så gode resultater ud af det som muligt, samtidig med at der bliver ført "nyt" blod ind.
Derfor bliver der en del forsøgskuld her i starten, til jeg finder frem til de dyr der er gode at avle videre på.

I 2007 var jeg afsted på den første udstilling med de skiffergrå og fik gode resultater med hjem.
En 1. plads af 4 plus cert.
Og senere samme år opnåede jeg at få min første champion, Paimonahs Refuse To Dance.

I 2008 fik jeg hele to A-dyrs champ, Haedillus MacDuff og Indian Princess MacDuff
Haedillus MacDuff har også vundet BIS i sjælden variant 3 gange og er blevet Dansk Mester i sjælden variant.